send dit brev her

 Du kan også besøge os personligt i Basen.

2017-05-23 20:23:33

Alder: 62
Køn: dreng

Jah, det her er lidt vanskeligt for mig, men ikke …

Jah, det her er lidt vanskeligt for mig, men ikke desto mindre plager det mig stadig. Surt, men sandt. Jeg fylder lige straks 63 år, min \\"pap-far\\", som adopterede mig i ca. 1959, døde for tre år siden. Han var op igennem 60\\\'erne ret voldelig over for mig, når jeg \\"ikke opførte mig ordentligt\\"! Det var tæv i måsen med flad hånd, et bælte osv. Det kan vi jo læse bøger om.

2017-05-23 20:39:46

Hej mand på 62. Tak for dit brev. Dette er en brevkasse for børn og unge op til ca 20 år, som udsættes for vold - enten fra deres familie eller en kæreste. Jeg har derfor også valgt at afkorte dit lange brev meget. Men jeg vil opfordre dig til snarest at opsøge en psykolog i nærheden af dig og få bearbejdet de voldsomme barndomsminder, som åbenlyst stadig plager dig, således at du kan leve resten af dit liv uden denne tunge bagage også. De venligste hilsner

Anne

Se svaret

2017-05-22 16:55:14

Alder: 13
Køn: pige

Dette handler ikke om mig selv, men min veninde. H…

Dette handler ikke om mig selv, men min veninde. Hun har fortalt mig at hendes mor bliver slået af sin kæreste, og hun er meget bange. Jeg ved godt at man her kan søge hjælp til sig selv, men jeg vil så gerne hjælpe hende. Hendes mor har brækket armen, pga ham, er der noget jeg kan gøre? Håber I vil svare.

2017-05-23 16:14:02

Kære pige på 13, Tusind tak for dit brev. Jeg kan godt forstå du er bange og forvirret, for det må være rigtig ubehageligt at have denne viden om din venindes familie. Det er også rigtig flot og modent, at du gerne vil hjælpe. Jeg tænker, at det bedste du selv kan gøre er at fortælle dine egne forældre om hvad du ved og spørge dem til råds. Hvis de har mulighed for at hjælpe, vil jeg foreslå, at de ringer til en rådgivning, som har særlig erfaring i vold mod voksne kvinder. Telefonnummeret er 702030812 og den har åbent hele døgnet. Her kan dine forældre få gode råd til, hvordan de bedst tackler situationen. De bedste hilsner

Anne

Se svaret

2017-05-15 21:45:17

Alder: 15
Køn: pige

Kære dig, som læser dette, jeg vil lige starte m…

Kære dig, som læser dette, jeg vil lige starte med at undskylde for mine mange stavefejl, og nok ikke et mega velformuleret brev. Det er sådan at jeg er en pige på 15 år, som er meget forvirret over min situation, og om det er okay at være så ked af det, som jeg faktisk til dagligt er. Mine forældre er begge udannet advokater, arbejder meget, og har på den måde meget høje forventninger til mig. Jeg er meget genert, og meget indadvendt, hvilket jeg tror har betydning for hvordan jeg har det den dag i dag. Skænderier opstår helt fra små hverdagsproblemer såsom at stille en tallerken forkert i skaber, eller hvis jeg kommer stolt hjem med et 10 tal, og for et slag på hovedet fordi jeg ikke fik 12. Min far drikker rigtig meget, eller ikke sådan han drikker ofte, men han drikker rigtig meget på en gang. Hvis jeg komme med et eksempel for at få dig til lidt bedre at forstå min situation, var der en episode her i weekenden. Jeg havde være sammen med en veninde, og kom så hjem om aften. Min mor var ikke hjemme, men min far havde mange gæster. Han skulle holde et møde for sit arbejde, hvor de skulle diskutere regnskab osv. Men jeg kom jeg, og de sad ude i køkkenet, det hele var meget underligt, da min far er slut i 30,erne, og de andre var ca i 60\\\'erne. Men jeg går bare ind på mit værelse og ignorere det lidt. Så kalder min far på mig, imens han var helt flad af grin. Jeg troede jo ikke det var noget specielt, så jeg gik bare roligt ud til dem, hvor jeg så ser en af de ældre mænd ligge på gulvet, og \\"pep\\" efter luft. Alle de andre inkl. min far synes det var så sjovt, og de spurgte om jeg ikke havde til at filme det. Men jeg fik fat i hans mobil og fik ringet efter hans kone, som selvfølgelig straks kom, og de fik styr på det. Efter det var der 2 af de andre som ville gå hjem, hvor den ene så kom løbene 10 min efter, at ham den anden var faldet på vej hjem, så der måtte jeg jo afsted igen, fik fat i min nabo som kom og hjalp. Han kunne ikke komme op fordi han jo var så gammel som han var. Men det endte med min nabo fik ham op i en bil, og kørte de 2 mænd hjem. Så var der kun min far og en en mere tilbage, ham min far kollega gik hjem, og det gik helt fint. Min far ville så gå en tur i vores by, og det havde jeg det helt fint med så jeg kunne få lidt ro på. Men der gik 3 timer hvor han stadig ikke var kommet hjem, der gik selvfølgelig lidt panik i mig, da han selvfølgelig kunne have fundet på hvad som helst når han var så fuld som han nu var. Så jeg løb ud, og så ham allerede efter jeg havde gået 5 min. han stod sammen med to kvinder. Jeg gik derhen, og jeg spurgte hvornår han var hjemme. Han begyndte på at snakke om han lige havde være inde i et baglokale, og ordne noget med de der to UNGE kvinder. Og begyndte at gå hen og tage dem på brysterne, men s jeg stod lige foran.. Det var en rigtig ubehagelig situation. Så jeg løb hjem, med tårer i hele ansigtet, og hulkede af gråd, men jeg vidste at alt nok skulle gå! Så kommer han lidt efter hjem, og begynder så småt at tage min dyne af, og så begynder han ellers bare på at tage mig på brysterne, og sige jeg har en dejlig krop. Jeg skrev og græd, og han stoppede og sagde \\"vi gør resten færdig imorgen\\". Næste morgen da min mor kom hjem, fortalte jeg hende det hele, men hun sagde bare det var nogle dumme løgne at finde på, og sagde jeg var en kæmpe nar, som ville gøre alt for at få mors kærlighed. Jeg blev selvfølgelig ked af det, og skuffet over min mor. Hun fyrede en kniv efter mig, og jeg løb.. hen til en veninde, og sov der. Nu er jeg så taget hjem igen her i eftermiddag, min mor og jeg snakkede sammen, og hun sagde at det var noget lort jeg var begyndt og sige til hende, og hvis jeg sagde noget af alt det her videre, vil de begå selvmord, så de ikke kunne være vidne til at se hinanden lide. Jeg blev så ked af det at jeg selv fyrede min mobil, og en stol efter hende, hvilket jeg ved selv er mega forkert, og mega dobbeltmoralsk, efter jeg også selv reagerede voldsomt dagen før.. Jeg har ikke lyst til at leve et liv som dette mere..:(( Hvad skal jeg gøre? Mange knus den dobbeltmoralske pige:(

2017-05-16 15:12:00

Kære pige på 15, Tusind tak for dit lange brev - du behøver hverken at undskylde for formuleringer eller eventuelle stave- eller slå fejl. Vi kan sagtens forstå indholdet i dit brev alligevel. Det er jo rigtig voldsomme ting, du beskriver, og nogen af dem er også kriminelle og strafbare, så jeg kan godt forstå, du er i vildrede og ikke aner dine levende råd om, hvad du skal gøre i denne situation. Det er også en alt for stor mundfuld, når man er 15. Så du bliver nødt til at involvere en voksen omkring dig, som du kan stole på og som kan hjælpe dig, når din mor ikke vil. For noget af det, du beskriver skal stoppes øjeblikkeligt - bl.a. de seksuelle overgreb. Så jeg vil foreslå dig at du enten allerede i dag eller i morgen taler med din klasselærer eller skoleleder om, hvad du har oplevet og beder dem hjælpe dig. Det har de pligt til. Du kan også forsøge at fortælle det til din venindes forældre og bede dem om hjælp. Eller du kan ringe til os på telefonnummer 20 67 05 06 og tale med en rådgiver. Det kan du gøre mandag og torsdag mellem 16 og 19. Hvis du bor i Københavnsområdet, kan du ringe på samme nummer mandag til torsdag mellem 9-15 og lave en konkret aftale, hvor du kommer ind og snakker ansigt til ansigt med en af vores rådgivere. Så kan vi meget bedre hjælpe dig med at få redt de mange tråde ud og se, hvilke muligheder du har for at ændre på din situation og måske komme væk hjemmefra på efterskole eller lignende i en periode. Håber du vil gøre brug af en eller flere af forslagene. For selvfølgelig skal du ikke stå med alle disse problemer alene. Håber vi hører fra dig igen. De varmeste hilsner

Anne

Se svaret

2017-05-14 22:16:10

Alder: 41
Køn: pige

Jeg er en kvinde, der kan blive voldsom over for m…

Jeg er en kvinde, der kan blive voldsom over for mit barn på 7 år. Kan jeg få hjælp? Hvor og hvordan? (I københavnsområdet)

2017-05-16 09:20:27

Kære kvinde på 41. tak for dit brev. Det er rigtig fint at du søger hjælp, i erkendelse af at voldsom opdragelse ikke er godt for et barn. Du skriver jo ikke så meget om, hvor længe det har stået på, om du også er voldsom i andre sammenhænge, hvordan dit liv ellers er, så det er svært umiddelbart at sige, at du skal gøre sådan og sådan. Men din erkendelse af, at det er forkert at være voldsom overfor et barn er vældig vigtig og et rigtig vigtig og et vældig godt udgangspunkt for forandring. Jeg kunne foreslå, at du opsøger den organisation, som hedder Dialog mod vold www.dmv.dk og her får noget hjælp til at håndtere voldsomheden. det er som udgangspunkt gratis. Du kan også bede din læge om en henvisning til psykolog, så du får længerevarende professionel hjælp til at håndtere denne voldsomhed, så den ikke går ud over dit barn, men at du i stedet får nogle andre redskaber til at opdrage på. Sundhedsplejen i din kommune kunne også være rigtig nyttig med gode råd, vejledning og henvisning til kommunens familieafdeling, hvor du også vil kunne finde mere hjælp. Håber for dig og ikke mindst dit barn, at du kan bruge mine råd og at du vil tage imod den hjælp, som findes. De varmeste hilsner

Anne

Se svaret

2017-05-13 13:01:19

Alder: 15
Køn: pige

Kære dig Jeg er en 14 årig pige som har svær…

Kære dig Jeg er en 14 årig pige som har svært ved at se enden på det hele, jeg har til dagligt mange fritidsaktiviteter som er noget af det eneste som holder mig oppe. Jeg vil lige starte med at fortælle lidt om min opvækst. Jeg har som helt lille været den forkælede pige, som fik alt hvad hun pegede på for at blive lykkelig.. Jeg har altid været den som har fået store gaver, og fået masser af omsorg og kærlighed. Tiden gik og jeg blev ældre, jeg kunne godt mærke at det ikke var rart at være kendt som \\"den forkælede pige\\" Jeg har altid været heldig med min krop, har udviklet mig som en normal teenager gør, gået i dyre mærkevare. Så hvis der var noget jeg var ked af, var der ingen som havde hverken tid eller lyst til at tale om det, fordi jeg allerede havde alt hvad jeg havde brug for. Men inderst inde havde jeg bare brug for et kram, og få af vide jeg er ligesom alle andre. Imellemtiden havde jeg det ikke godt derhjemme, jeg blev kaldt til såsom luder, kælling, idiot.. Jeg blev slået, gjordt grin af hver dag.. Men jeg var jo bare den rige pige med LaLa Berlin tørklædet.. Så der var ingen der troede på min situation i hjemmet.. Jeg begyndte at selvskade, og folk mente jeg gjorde det for mere opmærksomhed.. Jeg kom i 7 klasse, var stadig kendt som den rige, og hende som ingen følelser kunne ha\\\', hende hvor livet var perfekt. Jeg har også altid klaret mig godt i skolen, fået 12 og 10 i alt. Men i 7 klasse gik jeg ned. Jeg var ikke i stand til at kunne klare det mere, jeg var ikke stærk nok. Jeg faldt meget i karakter, og lavede aldrig mine lektier. Mine forældre vil gerne have jeg fik gode karakterer, så det hele blev bare værre, jeg begyndte at blive udsat for seksuelle ting i hjemmet.. Som var rigtig ubehagligt, og jeg synes det var rigtig pinligt at snakke om. Jeg fik det sagt med en kæmpe klump i maven til mig lærer, som gav mig et kram, og sagde at vi nok skulle finde en ende på det hele sammen. Vi fik ringet til kommunen på samme dag, og vi fik talt om det hele. Mine forældre kom derind dagen efter, og de var meget kede af at jeg havde oplevet det som en så voldsom ting, og det kunne også godt se det var forkert, det de havde gang i. Da de kom hjem, flippede de ud igen, og det hele begyndte forfra, men jeg vidste godt at jeg måtte give det noget tid før det hjalp. Nu er det et halvt år siden, og jeg synes faktisk kun det er blevet værre. Jeg har sagt det til min lærer, som hjalp igen med at få det sagt videre.. De kom ind igen, og var meget kede af alt igen.. Men det var det samme da jeg kom hjem. Jeg har også sagt til dem op til flere gange, \\"det er ikke noget jeg gør for at anklage jeg, det er noget jeg gør så vi som familie, kan få det bedere\\" Jeg elsker selvfølgelig mine forældre rigtig højt, og vil dem kun det. bedste, jeg er slet ikke ude på at såre nogen. Jeg kan bare ikke holde mig oppe mere, jeg kan ikke gå smilene i skole, og lade som ingen ting. Skal jeg give det mere tid? Eller skal jeg ringe igen? Skal jeg lade det ligge og håbe på det stopper? Reagere jeg for voldsomt? Hvad skal jeg stille op.. TAK - til dig som har læst dette brev, det sætter jeg meget stor pris på. Mange knus Den \\"forkælede\\" pige...

2017-05-14 16:19:11

Kære \"forkælede\" pige på 14 år. Mange tak for dit meget velformulerede brev, som har givet mig noget at tænke over. Først og fremmest: Med de ting, du beskriver: verbale \"overfald\" og \"seksuelle ting\" i hjemmet og desuden selvskade, forstår jeg ikke rigtigt, at der ikke er sket mere, end der er. Du har endda ad to omgange talt med din lærer, og der har åbenbart været en snak mellem kommunen, dine forældre og dig, også 2 gange med ½ års mellemrum. Jeg ved selvfølgelig ikke helt, hvad du mener med \"seksuelle ting\" - men det lyder da skidt, ligesom det ikke lyder godt at blive kaldt luder, kælling og idiot. Jeg synes, at du skal skrive ind på chatten eller ringe på vores telefon og fortælle mere om din situation, hvad der er foregået, og om kommunen har sat noget mere i værk. Det, du ikke skal gøre, er at lade det ligge og håbe på, at det stopper. Det lyder, som om du har brug for at få talt med nogen om din situation for at få noget hjælp til at finde ud af, om dine reaktioner er for voldsomme eller står i rimeligt forhold til det, du oplever. Umiddelbart synes jeg, det lyder som nogle rigtig dårlige oplevelser. Så ring eller skriv, fortæl noget mere om din situation, så vi kan hjælpe dig. Eller tag fat i din lærer igen, eller i kommunen, og fortæl, hvad der foregår, endnu en gang. Du kan også skrive her på Brevkassen igen. Jeg tænker, at det måske kunne være godt, at du fik en aftale med en rådgiver herinde, så du kunne få talt din situation grundigt igennem for at se, hvad der kunne hjælpe dig. Så ignorer det nu ikke! KH

Christa

Se svaret

2017-05-11 09:14:16

Alder: 16
Køn: pige

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Har meldt mine f…

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Har meldt mine forældre til kommunen for vold i november, men kommunen gjorde ikke noget da mine forældre benægtede alt. Har gentagende gage siden det oplevet episoder hvor min far stadig har fortsat med at drikke sig fuld næsten hver dag og bliver rasende hvis jeg har glemt småting som feks at lukke vinduet på mit værelse eller lign. Han har kørt psykisk terror på mig, og gør det stadig. Han bruger matriel vold imod mig i form af at han siger \\"Jeg skyder din hund foran dig med en boltpistol!\\" Og truer mig og siger at jeg står til en røvfuld og at jeg bliver anbragt på et hjem og aldrig får lov til at se min familie hvis jeg ikke snart lære at lytte efter. Hvad skal jeg gøre for at få kommunen til at lytte til og tro på hvad jeg siger?

2017-05-11 22:23:42

Kære pige på 16 år. Tak for at du skriver til os, det er flot af dig at du stadig gør noget. Jeg er rigtig ked af at læse at kommunen ikke har hjulpet dig, det er deres pligt at undersøge hvad der sker i dit liv. Og jeg synes at de skulle have lyttet til dig, og hørt om dit liv. Det er på ingen måde i orden at din far udsætter dig for vold. Det er psykisk vold at true sit barn og det er meget alvorlig fysisk vold at true med at ville slå din hund ihjel. Og selvfølgelig bliver du ikke anbragt på et hjem, hvor du aldrig kan se din familie mere. Men det er nogle meget hårde ting at høre på og at skulle leve med de trusler. Nu skriver du, at du har talt med kommunen om begge dine forældre, og du skriver at det er din far, der udøver volden. Hvad med din mor, er hun med i det ? eller kan du mon tale med hende ? Jeg tænker at du går i skole, fordi du skriver at du er 16 år. Har du en lærer som du er glad for og som du stoler på ? For hvis du kan fortælle en lærer, hvad du bliver udsat for, så kan din skole sende en underretning til kommunen og oplyse at de er bekymrede for dig. Og så har kommunen pligt til at tale med dig og undersøge hvad der sker. Måske har din kommune en ungdomsrådgivning, du kan kikke på deres hjemmeside. Dem kan du også tale med og de kan hjælpe dig. Jeg tænker også at du måske kan komme ind til os, eller ringe til os. På vores hjemmeside står adresse og telefon nummer. For måske kan vi hjælpe dig mere, måske kan vi sende en underretning til din kommune. Jeg håber at du holder modet oppe, og at du får den hjælp som du behøver. Mange hilsner

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Herdis

Se svaret

2017-05-10 16:43:29

Alder: 18
Køn: pige

Er bange få min kæreste slår mig han tager stof…

Er bange få min kæreste slår mig han tager stoffer og folk siger dem på stoffer er utilregnelig???

2017-05-10 22:51:48

Hej 18 årige pige. Er folk på stoffer utilregnelige? Det er et svært spørgsmål at svare på med et ja eller nej, fordi det kan være forskelligt fra person til person og det kan afhænge af hvad det er for stoffer, der tages, hvor meget og hvor hyppigt. Jeg vil foreslå dig at google stofmisbrug. Der er nogle gode sider, hvor man kan få svar på de spørgsmål og bekymringer man kan have, både som bruger af stoffer og som pårørende til brugere. Tjek f.eks. kabs.dk eller uturn.kk.dk ud. Du skriver, at du er bange for at din kæreste slår dig. Er det mon fordi, du oplever, at han kan virke truende? Hvis det er tilfældet, så skal du passe godt på dig selv og overveje om du overhovedet skal være sammen med ham, når han er påvirket. Det er jo helt ok at fortælle ham, at du hverken har lyst til eller vil være sammen med ham, når han har taget stoffer. Det er den eneste måde du kan beskytte dig selv. Du er velkommen til at skrive igen eller chatte med os, hvis du får brug for det. Gerne med lidt flere oplysninger, hvis vi skal hjælpe dig mere præcist. Pas godt på dig selv ikke? K.H.

Sanne

Se svaret

2017-05-05 23:28:50

Alder: 18
Køn: dreng

Hej jeg hedder xxx

Hej jeg hedder xxx

2017-05-07 14:36:45

Hej dreng på 18, Jeg har slettet dit navn, da dette er en anonym brevkasse. Jeg ved ikke om du blev afbrudt midt i, at du skrev til os, men prøv gerne igen. Så skal vi nok svare dig. De venligste hilsner

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Anne

Se svaret

chat med osbesøg os her
se filmen og hør musik