send dit brev her

 Du kan også besøge os personligt i Basen.

2017-10-10 12:50:26

Alder: 15
Køn: dreng

Hey nu er det ikke mig, der er blevet udsat for de…

Hey nu er det ikke mig, der er blevet udsat for dette, men har en veninde som er blevet udsat for vold af hendes papfar flere gange. Ud over det blev hun også seksuelt misbrugt på et tidspunkt, men hun er bange får at snakke om det til nogen, der kan gøre noget. Hvad vil der ske, hvis jeg henvender mig til politiet istedet for hende, da der snart er efterårsferie, og hun snart skal tilbage? Jeg ønsker ikke at hun bliver misbrugt mere men hvis det ikke hjælper at jeg går til politiet må jeg finde en anden løsning og hvad kan jeg ellers gøre? Btw dette er ikke mit rigtige post nr da jeg ønsker anonymitet

2017-10-11 13:27:09

Hej dreng på 15. Tak for dit brev. Hvor er det dejligt, at du viser omsorg for din veninde. For det er da en rigtig grim situation, hun er i. Og det må være rigtig svært at være vidne til og vidende om. Du skriver ikke noget om, hvorvidt I er kærester, eller hvor tæt i er på hinanden. Umiddelbart tænker jeg, at det er rigtig vigtigt, at du og din veninde får talt om, hvilken hjælp hun selv ønsker, og har brug for. For hvis du bare går til myndighederne bag hendes ryg, risikerer du bare at det hele bliver meget værre, fordi hun - f.eks. af frygt - benægter hvad der foregår. Politiet kan selvfølgelig indlede en efterforskning på hendes stedfar, men det kræver at hun selv er parat til at afgive en fyldestgørende forklaring - ellers kan de ikke gøre noget. Hendes hjemkommune vil også kunne gå ind og hjælpe hende, men det er igen afhængigt af, at hun selv vil medvirke. Så mit bedste råd til dig er nok, at du snakker med hende igen eller beder hende om, selv at kontakte os på telefon eller chat. I kan også komme forbi Basen begge to og få en snak om hendes situation med en af vores rådgivere. Så jeg håber at høre fra dig/Jer igen, så vi bedre kan hjælpe dig og din veninde ordentligt. De varmeste hilsner til Jer begge

Anne

Se svaret

2017-10-09 10:30:29

Alder: 26
Køn: pige

Hej. Jeg skriver for at få en bredere forståe…

Hej. Jeg skriver for at få en bredere forståelse for, hvad der kan forårsage ar på sjælen for børn og unge. Jeg har selv været i et forhold, hvor jeg blev tvunget til sex og nedgjort psykisk, da jeg var i mine tidligere 20ere. Det gjorde mig naturligtvis både deprimeret og meget usikker på mig selv, men det hjælper på den anden side også, at jeg ved, hvorfor jeg havde det sådan efterfølgende, Jeg er dog forvirret - for jeg kan huske at jeg i mine teenageår før det her skadelige forhold også var meget ængstelig overfor drenge, ikke kunne lide at blive rørt og fik det dårligt bare ved at holde hånd. Jeg undrer mig over hvor den slags følelser kan komme fra, for jeg er sikker på at jeg ikke har været udsat for overgreb som barn. Jeg kan kun huske to gange, hvor noget ubehageligt skete. Den ene gang var jeg 14. Jeg blev ringet op af en mand, der sagde han havde læst min jobansøgning og gerne ville ansætte mig som medhjælper på et ældrecenter. Han skulle bare lige tjekke, at jeg havde det godt med at snakke med ældre mænd, så jeg blev stillet om til en gammel mand, der bad mig stønne i telefonen, mens han spillede den af. Den anden hændelse var jeg vist nok lidt ældre. Vi var på restaurant hele familien, og min morfar klappede mig bagi. Mit spørgsmål er vel - kan to enkeltstående og forholdsvist milde hændelser som disse være nok til usikkerhed og frygt omkring sex? Opstår den slags følelser nogensinde af sig selv, eller skal man have været udsat for noget? Jeg tænker nogle gange, at alt mit ubehag stammer fra mit første skadelige parforhold. Men så husker jeg at jeg heller ikke brød mig om berøring før da så det kan jo ikke passe. Jeg ved godt, at denne besked ikke handler om vold som sådan ... og jeg måske heller ikke er i den rigtige aldersgruppe. Men det kunne være spændende at høre lidt om jeres tanker om hvordan vores personlighed formes i vores teenageår.

2017-10-09 21:51:56

Kære pige 26 år,, Tak for din henvendelse. Du er selvfølgelig velkommen til at skrive ind, selvom din problemstilling ikke drejer sig specifikt om vold. Jeg kan forstå på dit brev, at du gerne vil opnå en forståelse for, hvad der gør at du har haft svært ved at knytte dig til drenge og ikke mindst hvorfor du har haft ubehag ved fysisk kontakt og seksuelle relationer. Du nævner to situationer som du har oplevet krænkende da du var yngre, og jeg tænker om du dengang havde mulighed for at tale med en voksen om hvordan du oplevede det dengang, eller om det er noget du har gået alene med i alle de år? Det er megt individuelt, hvordan og af hvad, vi bliver påvirket af i vores opvækst, men græseoverskridende adfærd, der ikke bliver reageret på eller bearbejdet, kan lagres i kroppen og senere opleves som fysisk og psykisk ubehag. Det kan måske hjælpe dig at undersøge hvordan dit forhold til din tidligere kæreste har påvirket dig og som jeg læser det, handler det i høj grad om hvordan dine grænser er blevet overtrådt. Hvis man over en længere periode har været udsat for krænkende adfærd, nedbrydes selvværet og depressive tanker kan være dominerende. Jeg vil derfor anbefale dig at have fokus på hvor din grænse går, hvilket godt kan være en udfordring, hvis man ikke er trænet i at mærke dem - men tro mig, det kan læres! Jeg håber du kan bruge dette til at komme lidt videre, da det jo gerne skulle være en glæde i at have et intimt rum med den man holder af. De bedste hilsner og pas godt på dig selv.

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Camilla

Se svaret

2017-10-07 18:26:42

Alder: 10
Køn: pige

Hej min mor og jeg er norske. men så flyttede vi …

Hej min mor og jeg er norske. men så flyttede vi til dk fordi min mor fandt en mand.han begyndte med trusler og sådan noget.så fik de min lillesøster...men de skændes hele tiden. og nogle måneder efter fik de min lillebror. også var jeg på sommer ferie i norge. men så fik jeg så at vide at min mor og mine søskende var på et krisecenter.så når jeg kom til denmark igen så var vi der over. men så gav hun ham en sidste chance.men så begyndte han at slå.også i torstags truet han med en kniv om at han ville skære min mor.men jeg var så i skole. men min lærer kørte mig så hend til rådhuset. og der var jeg med en pige og spiste kage. men så sagde komunen at vi skulle på et krisecenter igen så der er vi nu. og jeg er meget bange for min papfar.og der har været mange politier og hente min lillebror.hvad skal jeg gøre?

2017-10-07 20:23:24

Kære pige på 10 år, Tusind tak for dit flotte brev. Det er rigtig dejligt at høre, at du nu er i sikker hed på et krisecenter, men selvfølgelig er du rigtig ked af det og rigtig bange. Det kan jeg godt forstå. Jeg vil foreslå, at du snakker rigtig meget med de voksne på krisecentret om hvordan du har det og hvordan de bedst kan hjælpe dig. De er rigtig gode til at tale med børn ligesom dig og de vil også kunne hjælpe dig rigtig meget og give dig gode råd om, hvad du kan gøre. Håber du vil følge mit råd. Du er en rigtig sej pige og du klarer det så flot. Masser af varme knus til dig herfra

Anne

Se svaret

2017-10-06 12:42:58

Alder: 16
Køn: pige

Hej Brevkasse Jeg går på erhvervskole og er 16 …

Hej Brevkasse Jeg går på erhvervskole og er 16 år, jeg har en rigtig god ven der og jeg har opdaget at han skære i sig selv. Jeg har prøvet at snakke med ham om det og prøve at finde ud af hvad grunden til det er men han siger der ikke rigtig er noget konkret men at det bare er fordi han har dårligt selvværd. jeg forslog at han kunne kontakte jer eller en psykolog men han tror ikke på at det vil hjælpe ham... jeg synes der er rigtig svært at finde ud af hvordan man kan hjælp ham... hvad skal jeg gøre??

2017-10-07 20:18:08

Kære pige på 16. tusind tak for både dit brev og for din omsorg for din ven. Det er rigtig dejligt at opleve en sådan omsorg og ansvarlighed. Jeg vil foreslå at du kontakter Landsforeningen for selvskade. De er eksperterne på dette område. Du kan finde dem på nedenstående link. De har både en chatrådgivning og en telefonrådgivning. https://www.lmsos.dk/kan-vi-hjaelpe-dig/paaroerende/ De varmeste hilsner

Anne

Se svaret

2017-10-06 11:30:08

Alder: 19
Køn: pige

Jeg har en kæreste, han køre både psykisk og fy…

Jeg har en kæreste, han køre både psykisk og fysisk vold mod mig, han tæsker mig over småting. Jeg ved ikke hvad jeg gør

2017-10-07 20:09:10

Kære pige på 19, Tak for dit brev. Når jeg læser det i al sin korthed kan jeg blive rigtig trist på dine vegne og samtidig tænke, hvorfor er du overhovedet sammen med en kæreste, der behandler dig på den måde?? Det er jo slet ikke sådan et kæresteforhold skal være og næppe heller sådan et forhold du ønsker. Så hvad er det der holder dig tilbage fra at bryde med ham? For mit umiddelbare råd ville være, at se da at komme ud af det forhold, og det kan næste ikke gå hurtigt nok. Du fortjener så meget mere og bedre - uanset hvad han måske har forsøgt at bilde dig ind. Så vil du ikke nok kontakte os igen - enten i brevkassen , på chatten eller telefonen, så vi kan få et lidt bedre billede af, hvad der holde dig tilbage og dermed også kunne rådgive dig meget bedre. Håber meget vi hører fra dig igen De varmeste hilsner og pas godt på dig selv

Anne

Se svaret

2017-09-28 21:57:10

Alder: 51
Køn: dreng

Jeg ..... er 51 år, og nu har jeg det godt, efter…

Jeg ..... er 51 år, og nu har jeg det godt, efter lang sej kamp, med mig selv. På børenehjem på ......, blev jeg tæske med hænder/spansk og hold nede plus psykiske vold, fra jeg var 2 år til jeg var 7 år. I ....... hos adaptiv forældre, var det trusler og psykisk vold. På ungdoms hjem i ....., var det ligegyldigheder 4 at knække unge en nu mere, plus psykisk vold. I ungdomsfængsels på ......, begynde de langsom, at bygge mig op, så jeg fik troen på mig selv, men fik has psykose. Blev indlagt på psyk. På voksen afdeling i 2,5 år, og stoppe med at ryge has, men hørte stemmer og så syner i 10 år. Kom på bofællesskab i ....., og i dag er jeg i........, og iklæder ikke psykotisk

2017-10-02 17:35:38

Kære mand på 51, Tak for dit brev. Dejligt at høre at du trods en meget barsk barndom og ungdom, nu er kommet fri at i hvert fald nogle af eftervirkningerne af dine oplevelser. Du stiller ikke nogen egentlige spørgsmål, du gerne vil have vores hjælp til at håndtere, men jeg vælger alligevel at bringe dit brev, selv om du er uden for vores målgruppe, Det gør jeg for at give håb til alle de mange andre, som også må gennemleve en barndom og ungdom med store uretfærdigheder. Tak for dit brev - som du kan se, har jeg slettet dit navn og stednavne, da dette er en anonym brevkasse, hvor man ikke som udenforstående skal kunne genkende brevskriveren. De varmeste hilsner og alt muligt godt til dig fremover

Anne

Se svaret

chat med osbesøg os her
se filmen og hør musik