send dit brev her

 Du kan også besøge os personligt i Basen.

2017-12-06 17:47:33

Alder: 19
Køn: dreng

Hej. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Min kærest…

Hej. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Min kæreste på 16 bliver slået af hendes Far, og bliver mentalt terroriseret af hendes Far. Som bliver ved med at sige til hende ar hun er værdiløs, tyk, grim, og at ingen vil have hende. Mit problem er at hun bor i USA det er lidt at et langdistance forhold. Og der ovre kan de slippe afsted med lidt mere. Der er ikke nogen i hendes hverdag der ser det fordi hun er hjemme skolet, og må ikke forlade huset. Hendes Mor gør ikke noget ved det, og siger ikke noget. Og det er ved at mentalt ødelægge hende. Her de sidste 2 uger spiste hun næsten ikke noget, dog fik jeg hende til at spise mad igen. Tingen er... hun er på ingen måde tyk, hun vejer 48 kilo, jeg er så bekymret for hende og ved ikke helt hvad jeg skal gøre

2017-12-06 21:50:24

Hej dreng på 19 år. Jeg kan godt forstå, at du er meget bekymret for din kæreste. Du har helt ret i, at det er mental terror, at hendes far taler hende ned og fortæller hende hvor værdiløs, tyk og grim hun er. Det lyder som om, at din kæreste lever under meget hårdt pres og er udsat for psykisk vold. Som du helt rigtigt skriver, så bliver hun mentalt nedbrudt af denne behandling, og du fortæller også, at hun har mistet lysten til at spise. Du fortæller, at jeres forhold er et langdistanceforhold og at hun ikke bliver set af nogen - ikke engang i skolen, da hun undervises hjemme. Herudover fortæller du, at hun ikke må gå uden for hjemmet. Det lyder jo som om hun bliver isoleret - og hvis det er ufrivilligt at blive inde i huset, må det næsten være som at sidde i fængsel. Ved du, om hun har forsøgt at få hjælp fra sin mor eller få hjælp fra andre? Og ved du, om hun er motiveret for at få hjælp? Måske du kan snakke med hende om, hvad det gør ved hende, at hendes far behandler hende sådan og på den måde støtte hende til at finde omsorg for sig selv - og dermed opsøge hjælp til at ændre sin livssituation. Måske kan du også sammen med hende finde ud af, om det vil give mening at få en dialog med mor om det. Eller med en anden i hendes netværk. Jeg forstår godt din frustration og lyst til at hjælpe. Jeg tænker, at det skal starte med, at du hjælper din kæreste med at finde motivation for at ændre sin situation. Jeg kan forstå at du allerede har motiveret hende til at spise igen og måske genvinde noget af livsenergien. Det lyder jo som om, at det er en hjælp for hende at tale med dig. Da USA som du siger er meget anderledes, kan du opfordre hende til at tage kontakt med en hjælpeorganisation i hendes nærområde. Måske der findes organisationer som os, der kan støtte hede. Jeg tænker på, hvad hendes situation i hjemmet er, og hvorfor hun ikke må komme ud? Og jeg bliver nysgerrig på, hvor godt du kender hende. Er det udelukkende langdistance kontakt, eller har hun været uden for hjemmet og møde dig - og kender du nogen i hendes netværk? Der er mange spørgsmål der melder sig, hvis jeg skal kunne give dig bedre råd. Måske det vil give mening for dig at kontakte os gennem Chatten eller telefonen i vores åbningstider, så du kan få et mere uddybet svar ;)) Håber det gav lidt mening. Bedste hilsner Ingrid

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Ingrid

Se svaret

2017-12-06 16:57:29

Alder: 14
Køn: pige

mine forældre slår og de tvinger mig til at tie …

mine forældre slår og de tvinger mig til at tie stille. :( jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

2017-12-07 21:20:17

Kære pige på 14 år. Det er rigtig godt at du skriver til os. Og jeg må straks skrive, at det ikke er i orden at dine forældre slår dig. Du skriver et meget kort brev, og for at give dig den bedste vejledning har jeg brug for flere oplysninger. Men lige nu tænker jeg at du måske kan tale med nogen i din familie, en tante eller bedstemor. Du kan også tale med en af dine lærere. Og du kan skrive ind til vores chat, hvor du skriver med en rådgiver der kan hjælpe dig. Jeg håber at vi hører fra dig igen. Mange hilsner

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Herdis

Se svaret

2017-12-06 04:00:31

Alder: 29
Køn: pige

Jeg er en kvinde på 29 som står i en rigtig svæ…

Jeg er en kvinde på 29 som står i en rigtig svært situation alene. Jeg er skilt og har 2 børn på 6 og 8 år. ............. er jeg i forhold med en phsykopat ?? jeg har så svært ved at komme væk fra ham-- jeg har bug for svar-- brug for hjælp .. for jeg kan ikke give slip på ham føler jeg. håber du vil skrive til mig mvh ....

2017-12-08 19:50:00

Kære kvinde på 29, Tak for dit meget lange og detaljerede brev. Jeg har bortredigeret det meste af indholdet og dit navn, da dit brev vedr. problemstillinger, som andre organisationer LOKK eller Mødrehjælpen er meget bedre til at hjælpe dig med. Dit navn har jeg fjernet aht din egen sikkerhed, og fordi dette er en anonym brevkasse. Det er ikke op til os at stille psykiatriske diagnoser på din kæreste - du spørger om han er psykopat. Det skal jeg ikke kunne udtale mig om, men du beskriver tydeligt et mønster i Jeres forhold, som er usundt og som på sigt kan blive rigtig farligt for såvel dig selv som dine børn. Så jeg kan ikke kraftigt nok opfordre dig til hurtigst muligt at kontakte enten Mødrehjælpen der hvor du bor eller Krisecentrenes hotline 70203082, som vil kunne hjælpe dig videre. Du må ikke bruge din egen telefon eller PC/I Pad, når du googler eller søger informationer ifald din kæreste overvåger disse medier. Brug en venindes til formålet. Jeg kan også kun opfordre dig til at komme ud af det forhold hurtigst muligt, inden det går rigtig galt - uanset hvor meget du synes lige nu at du elsker ham. Om ikke andet så af hensyn til dine børn, som lider under dette og på sigt vil tage skade af at se deres mor blive behandlet på denne måde og måske selv blive udsat for fysisk eller psykisk vold og kontrol fra din kærestes side. DU er velkommen til at ringe til os, hvis du vil have dette uddybet, men Mødrehjælpen og LOKK er eksperter inden for dette felt, og vil kunne hjælpe dig videre herfra. Pas godt på dig og dine børn. De har ikke valgt din kæreste. De bedste hilsner

Anne

Se svaret

2017-12-05 08:36:26

Alder: 65
Køn: dreng

Jeg er 65 år, har to brødre på 62 år og 1 søs…

Jeg er 65 år, har to brødre på 62 år og 1 søster på 67 år. Den ene af mine brødre er gift med en kvinde der her været gift 3 gange før. Gennem tiden har jeg hjulpet denne bror med mange ting, men han har aldrig vist sin taknemmelighed herfor. Jeg ved ikke om det har været forkert af mig, at jeghver gang har skrevet til ham og gjort ham opmærksom på at jeg savnede dette. Vi mistede vores mor i marts 2015, siden har det lykkedes mig at samle mine søskende 3 juledag 2015 oppe hos min søster, og Skærtorsdag hos mig, dermed var det slut. I maj måned 2017, snakkede jeg med min bror her i Vinderup, som jeg er ned hos hver søndag, om ikke det kunne være dejligt hvis vi kunne samle resten af søskendeflokken. Jeg sendte min bror og svirrinde en invitation med post, en uge efter kom der en mail fra ham og svirrinden med usandheder som ikke passer. Jeg sendte min søster en SMS om ikke vi skulle være sammen til jul, men det har hun heller ikke ønsket. Siden Skærtorsdag har vi bare siddet hver for sig, selv ikke min bror, som jeg besøger hver søndag, ønsker at holde jul. Har foreningen bryd tavsheden nogen løsning på det her?

2017-12-06 07:36:21

Kære mand på 65. Denne rådgivning er for børn og unge, der er ramt af vold, og du falder derfor helt udenfor vor målgruppe. Jeg kender ikke rigtig til muligheder for rådgivning af denne art for din målgruppe. Jeg kan foreslå, at du skriver til ældresagen: www.aeldresagen.dk eller Røde Kors: www.hovedstaden.drk.dk og hører, hvilke muligheder de kender til. Ældresagen har rådgivning for ældre, men om de har en rådgivning, der lige passer til dit behov, er jeg ikke klar over. Dansk Røde Kors har en senior rådgivning, som du kan ringe til. Men jeg kan forestille mig, at de kender til de tilbud, der er. Jeg håber, at du får løst dit dilemma og at du får en god jul. Du får i hvert fald de bedste ønsker om en god jul og et godt nytår fra mig. MVH

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Christa

Se svaret

2017-12-02 22:54:04

Alder: 25
Køn: pige

Hej. Jeg er en pige på 25 år og har været i …

Hej. Jeg er en pige på 25 år og har været i forhold med en rigtig rigtig dejlig mand på 33 år i 5 år. Vores forhold har været meget konfliktfyldt og med rigtig mange udfordringer. Alle konflikter er kommet ud af en uheldig situation i starten af vores forhold, hvor han var sammen med en anden og det endte med et barn. Vi er uenige om hvor vidt vi var i forhold, da det skete. Han mente ikke at vi var blevet seriøs og jeg mener at vi var seriøse med hinanden. Uanset hvad så endte det med at jeg blev med ham fordi jeg elsker ham rigtig højt og gør det stadigvæk og jeg elsker hans datter. Men jeg tror aldrig, at jeg er kommet over det tillidsbrud eller hvad man skal kalde det, og jeg igennem årene begyndt at blive rigtig træls, når vi skændes. Jeg har en mistanke om at jeg muligvis kører psykisk terror på ham. Jeg føler at jeg skal kontrollere ham, og jeg går helt amok, når jeg finder ud af, at han ikke lige har fortalt mig nogle ting, uanset vigtigheden af det. Jeg vil kontrollere hans telefon og mail. Jeg bruger nedsættende ord og taler rigtig grimt til ham, når vi skændes. Selvom han har fortalt mig at han hader det og det gør ondt på ham. Jeg bruger ting imod ham, som han fortæller mig i fortrolighed. Alt det, jeg ved at han hader og bliver ked af, det bruger jeg imod ham, når vi skændes. det værste kommer nu, jeg truer ham rigtig ofte med alt muligt, ikke fysisk vold, men psykisk, hvor jeg siger at jeg bare vil sladre om alt muligt. Jeg gør det aldrig og har heller ikke i sinde at gøre det, men jeg truer ham med det. Jeg får det rigtig dårligt, når det sker, og når jeg handler sådan som beskrevet under skænderier, så er det som om at mit normale jeg kravler ud af min krop og ser på, mens jeg opfører mig som et monster. Dette sker KUN når vi skændes. Normalt så er jeg rigtig sød og kærlig over for ham, og det har vi snakket om flere gange, at han ikke forstår. Det er som om jeg er to forskellige personer.Vi har det rigtig godt sammen, elsker hinanden og vil være sammen resten af vores liv. Han begår fejl og dummer sig, men min reaktion er ikke proportional med hans fejl. Han ved, at jeg blev såret meget i starten af vores forhold og det tager han ansvar for og tror også, at det er derfor at han holder mig ud selvom jeg ofte går over grænsen. Jeg elsker den mand over alt på jorden og han er et af de vigtigste personer i mit liv og jeg sårer sådan.Det gør ufatteligt ondt på mig både under skænderiet men også bagefter, at jeg behandler ham sådan. Det er som om jeg ikke kan styre det der sker- der er en anden i mig, der tager over, når jeg bliver sur og vred. Det sidste er ikke en undskyldning el. retfærdiggøre mine handlinger- jeg forsøger at forklare hvordan jeg har det under de situationer og søger hjælp. Skal jeg søge professionel hjælp? Jeg kan ikke finde ud af at stoppe mig. Og jeg vil virkelig gerne ændre mig så jeg ikke mister ham og bryder ham ned. Jeg har aldrig sagt det her til nogen, og det har han heller ikke. mvh.

2017-12-04 20:51:31

Kære pige 25 år. Tak for dit brev. Det er rigtig godt at du tager dine egne reaktioner alvorligt og skriver herind, da jeres forhold lyder som om det er fyldt med kærlighed når I har det godt, men at du får nogle meget voldsomme reaktioner, når I har problemer. En stærk kærlighedsrelation skal, som du jo sikker godt er klar over, kunne bære både gode, men også konfliktfyldte perioder, uden at du oplever en så voldsom personlighedsændring. Det lyder på mig som om jeres forhold er meget udfordret på den tillid, der blev brudt i starten af jeres forhold, og jeg bliver nysgerrig omkring dit generelle forhold til tillid? Har du mon oplevet nogen former for svigt tidligere i din opvækst eller er du opvokset i et trygt og anderkendende hjem? Det er langt fra unormalt, at meget stærke følelsesmæssige reaktioner, kan stamme fra tidligere bevidste- eller ubevidste erfaringer. Disse udfordringer kan en professionel psykolog eller terapeut hjælpe dig med at bearbejde, så de ikke bliver så meget ude af proportioner og du ikke kan genkende dig selv. Når det er sagt, bør du ogsaa gøre op med dig selv om det er rigtig for dig at være sammen med en mand, hvor tillidsbruddet har været så fatalt. Her er det kun dig, der kan træffe det rigtig valg for dig selv. Du kan derfor enten vælge fortsat at leve med ham og få hjælp til at forstå dine reaktioner eller du kan vælge at forlade ham, således at du ikke skal opleve at du mister dig selv og krænker ham. Du er altid velkommen til at skrive ind på vores chat, hvis du vil have yderligere rådgivning, eller om hvor du kan få professionel hjælp. Bedste hilsner Camilla

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Camilla

Se svaret

2017-12-01 02:38:11

Alder: 24
Køn: pige

Min lillesøster er for nyligt blevet slået af vo…

Min lillesøster er for nyligt blevet slået af vores mor. Min mor har alvorlige humørsvingninger. Jeg bor ikke i Danmark, hvor de bor, men min her fortæller mig om det. Hun er til gengæld bange for at dele det med nogen, og fejer generelt sine følelser meget væk.... hvad kan jeg gøre?

2017-12-01 20:49:37

Kære storesøster på 24, Tak for dit brev og for din omsorg for din lillesøster. Har du voervejet selv at tale med din mor om hendes adfærd. Du skriver ikke noget om, hvor gammel din søster er eller hvor ofte det sker at hun bliver slået. Ikke at det er i orden, men det er svært at rådgive dig ordentligt ud fra så få oplysninger. Så vil du ikke kontakte os igen på brevkassen eller chatten og med lidt flere oplysninger. Så kan vi meget bedre hjælpe dig og din søster. De venligste hilsner

Anne

Se svaret

2017-11-28 21:34:02

Alder: 30
Køn: dreng

Hej. Jeg er en mand på 30år, som i sin barndom h…

Hej. Jeg er en mand på 30år, som i sin barndom har oplevet en del vold fra min stedfar. Jeg har først fornyeligt brudt med min familie, da jeg ikke længere kunne holde ud at have det i min rygsæk. Men hvorledes kan jeg forholde mig i forhold til at melde min stedfar for disse overgreb?

2017-12-01 20:46:45

Hej mand på 30, Tak for din henvendelse. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår, hvad der ligger i at du har brudt med din familie. Betyder det, at du ikke oplever, at de tror på dig? Eller at de tager din stedfars parti? Eller at han ikke vil vedkende sig det skete? Du kan for mig at se gå 2 veje - du kan vælge at gå til politiet om melde overgrebene. Der kan godt være en forældelsesfrist, og under alle omstændigheder, vil sagen stå og falde med bevisførelsen, herunder vidneudsagn. Derfor kan det være af stor betydning, om din familie bakker dig op i dine oplevelser, eller i givet fald vidner til fordel for din stedfar. OG her kan der også være juridiske udfordringer, idet man ikke er forpligtet til at vidne mod nærtstående. Det vil politiet kunne fortælle dig mere om, hvis du kontakter dem. DU kan også vælge at søge professionel hjælp hos en psykolog til at komme videre med dit liv, således at disse barndomsoplevelser ikke også kommer til at forpeste resten af dit liv. Måske kan du endda nå dertil, at du igen kan genoptage kontakten til ihvertfald noget af din familie, hvis du ønsker dette. Håber meget du finder din vej. De venligste hilsner

Anne

Se svaret

chat med osbesøg os her