send dit brev her

 EVALUER BREVKASSEN HER!

2018-02-07 19:32:48

Alder: 16
Køn: pige

Hej jeg er en pige på 16 år. For nogle måneder…

Hej jeg er en pige på 16 år. For nogle månederne siden havde min søster en kæreste. De havde været kærester i over 1 år og jeg var mærkeligt nok blevet rigtig tæt med ham. Jeg var tit alene med ham uden min søster og vi havde et fantastisk forhold. Også os alle tre sammen. Det er er ikke mange jeg kan tale med, men det kunne jeg med ham. Også mærkeligt nok, så følte jeg, at han var den storebror jeg altid havde ønsket mig, men ikke havde. De valgte at flytte i ny lejelighed sammen for første gang og nåede også at bo der nogle måneder. Min far især har lagt mange kraften i den lejelighed. En dag skulle mig og min far derhjem og holde en dejlig hygge fridag med min søster og Stefan som var kæresten. Da vi kommer derhjem bryder min søster grædende sammen og fortæller, at de har slået op og at Stefan flytter ud. Jeg bliver virkelig ked af det, men ved ikke hvordan jeg skal vise det, så jeg lader som ingenting. Stefan og jeg aftaler stadig at være “venner” og det bliver jeg mega glad for. Vi finder en dag hvor vi tager i Fields, det var hans fødselsdag den dag og det vr den hyggeligste dag ever. Det skal lige siges, at min søster havde det helt i orden med, at jeg var “venner” med ham. Hun synes fakt det har fedt. Kun 3 dage efter bliver ringet op af min mor som fortæller, at Stefan har låst sig ind i min søsters lejelighed om natten hvor han har vækket hende ved at slå hende i hoved og samtidig kvæle hende. Jeg snakkede normalt med min mor og lige så snart jeg lade på, brød jeg selv grædende sammen ude på toilettet. 4 dage efter ringer min mor og fortæller, at hun er på vej på skadestuen med min søster, fordi Stefan har været ude ved hendes arbejde og vente til hun havde fri, hvorefter han har overfaldet hende igen og slået hende i hoved. Jeg blev mega ked af det og i chock over, at den søde og gode Stefan jeg kender og elsker har gjort det mod min aller kæreste store søster som jeh elsker af hele mit hjerte. Jeg kan stadig ikke tænke på andet og ved ikke hvad jeh skal gøre. Jeg er så forfærdelig ked af det der er sket og tænker tit på det om aftenen når jeg skal sove. Der er så det, at en fyr fra min søsters arbejde har hjulpet hende meget i den tid og med at anmelde det osv. Han er vist rigtig sød og de er så nu gået hen og blevet kærester. Jeg skal for første gang møde ham på fredag og jeg glæder mig utroligt meget. Men jeg er også super nervøs. Hvergang jeh tænker på ham kalder jeg ham Stefan inde i mit hoved og det er HVER GANG. Jeg er nervøs for at møde ham, jeg er nervøs for om han kunne finde på at være lige sådan. Jeg bange for, at jeg for et lige sp godt forhold til ham og at han så viser sig at være lige sådan. Det er ikke kun min søster det påvirker. Det er også mig. Hjælp. Mvh mig

2018-02-08 18:04:59

Hej pige på 16 år ;) Det lyder som en meget voldsom oplevelse du og din søster har haft. Det er rigtig uhyggeligt at erfare, at en man kender og elsker viser sig at være en anden, end den man troede. Du fortæller om en tæt og meningsfuld relation med Stefan, som du kunne dele alting med - en slags reservebror. Du skriver ikke noget om, hvordan din søster og Stefan havde det. Eller om det var fordi, at hun var utryg ved ham og han før havde været aggressiv, at deres forhold stoppede. Volden imellem dem, var den resultat af bruddet, eller var den der før? Jeg tænker, at det kunne være en god ide at få en snak med din søster om, hvordan Stefan var overfor hende og om det var hans voldelige side, der fik hende til at bryde forholdet. Måske også hvilken rolle du fik i deres samliv. Hvordan kunne han være en sød ven overfor dig og samtidig angribe din søster? Legede han med jeres følelser? En masse spørgsmål, som kunne være hjælpsomme at få svar på, så du ikke skal gå og frygte, at historien gentager sig. Har du fået afsluttet venskabet med Stefan? Jeg tænker, at det er rigtig godt, at din søster har fået anmeldt volden og forhåbentlig fået stoppet angreb fra Stefan. Du skriver, at du græd men ikke delte dine følelser med din søster og din mor. Måske du skal åbne op og fortælle din søster om de følelser, du har haft i spil og om hvor svært det er for dig. Som du oplever det, er det to helt forskellige mænd i samme person. Et pludseligt skift uden varsel. I det lys kan jeg godt forstå, at du kan være nervøs for, at det samme kan ske igen. Lige nu bliver den nye fyr til Stefan. Det kunne tyde på, at det der er sket, ikke er blevet bearbejdet for dig. Der er noget, der skal ryddes op. Et kapitel, der ikke er lukket. Jeg håber du kan bruge mine svar til at komme videre. Du er velkommen til at skrive med os på chatten eller ringe til vores telefonrådgivning. mange hilsner Ingrid

Ingrid

Se svaret

2018-02-06 11:00:03

Alder: 41
Køn: pige

Hej Jeg skriver det her mest fordi jeg har brug f…

Hej Jeg skriver det her mest fordi jeg har brug for at få det ud nu. Jeg lever med min mand og 2 børn på 4 og 2. Min mand er opdraget til at være negativ og ikke stole på kvinder. Han anklager mig for have sexuelle forhold stortset med alt levende, specielt på arbejde. Han bliver meget let meget ked af det og råber stort set hele tiden, så meget at børnene er begyndt at kommentere det. Det kan være over ingenting. Han arbejder ikke pt, når han gør, er han meget træt og syg hele tiden og bidrager stort set ikke med noget hjemme. størreste del af hans løn er opsparing, som vi godt nok bruger hvis der er behov ellers giver vi det til hans familie. Han har flere gange slået men ikke så hårdt at jeg har fået mærker, han henviser slot til episoderne i det private. Og spørger om det ikke er ved at være længe siden at jeg er blevet irettesat. Jeg er konstant under opsyn, han kommentere mine toiletbesøg, og bliver decideret sur hvis jeg skal i bad uden at der har være sex involveret. Han skal have sex, meget. Jeg har totalt mistet løst. Dette gøre at han synes at han bekræftes i at jeg har sexuel forhold siden jeg er så mæt. Min søn gider ikke at spise, og vi har hele sundheds system involveret for at få styr på det, men der er altid rod ved bordet! Jeg kan ikke snakke med nogen, han er ekstrem manipulerende, og har fået mig til at skubbe alle væk, jeg har så heller ingen god familie netværk til at starte med. Jeg kan kun få mit igennem ved at sige de ord han gerne vil hører, altså manipulere ham. JEg har flere gange spurgt om hvorfor han ikke bare går fra os. Han har i en periode truet med at rejse med den ældste. På det gode dage er han en vidunderlig mand, god til at hjælpe og passe på os. Men der er langt mellem de dage. Problemerne bliver værre når der er udsigt til at min side af familien er ved at besøg. Vi bor i samme by. Selv ringer han daglig til sin familie, omkring det tid hvor jeg og børnene kommer hjem. Jeg er mentalt helt afhængig af forholdet. Jeg er veludannet med rigtig god løn. Jeg vil bryde mønstret og være fri, men er enorm bange for mine børn. Jeg vil ikke gå fra ham, men vil gerne have at han ser problemet. Til historien hører det, at det ligger i hans familie at slå kvinder og nedgør dem. Hans far, stor bror og fætre gøre det også. Jeg frygte at det er arveligt! Bliver mine drenge lige deres far?

2018-02-13 14:15:20

Hej kære mor på 41 år, Det lyder som om, at du er under et stort pres. Du fortæller, at din mand er jaloux, negativ, råbe og flere gange også har slået dig.Han presser dig for mere sex end du har lyst til og kontrollerer alt det du gør. Han bidrager ikke til familiens økonomi og sjældent til de praktiske opgaver. Han er ofte uden arbejde eller er syg og træt. Du bemærker også, at det går ud over børnene, som er begyndt at kommenterer på det. Og din søn kæmper med manglende lyst til at spise. Du skriver også, at der er noget i jeres forhold der gør, at du har svært ved at bryde ud. Det lyder alvorligt - og det lyder som om, at I skal have hjælp. Hverken du eller dine børn kan tåle det på den lange bane - og din mand lyder også til at være ret presset (du skriver han let bliver ked af det). Vores organisation er målrettet børn og unge, så jeg tænker, at du skal tage kontakt til mødrehjælpen eller få hjælp fra et krisecenter. Mødrehjælpen kan du kontakte på 70111212. Det du beskriver om din man er både fysisk og psykisk vold, og det skal ingen af jer leve med. Det kan være, at I kan få familiehjælp, så din mand får behandling og får normaliseret sin opførsel. Umiddelbart tænker jeg, at det nok vil være noget han skal arbejde med, mens du og børnene bor for jer selv, da han lyder medtaget og det vil tage tid. Det forudsætter også, at han går fuldt ind. Jeg håber du kan bruge mit input og at du søger hjælp hurtigt, så du og dine børn får et ordentligt liv Bedste hilsner

Charlotte

Se svaret

2018-02-01 14:46:38

Alder: 17
Køn: pige

Hej, jeg ved ikke om det her er relevant, men heg …

Hej, jeg ved ikke om det her er relevant, men heg har en rigtig god ven. Vi har været venner i et år nu og han er nok min bedste ven. Problemet er bare at han meget nemt bliver ked af det og nedtrykt og jeg føler at det er min skyld selvom jeg ikke har haft noget med det at gøre, men det gør jeg fordi at han siger jeg er den eneste person der gør ham glad. Og så føker jeg at hvis han ikke er glad så er deg min skyld. Jeg tænker hele tiden over mit ordvalg fordi jeg er bange for at sige noget der gør ham ked af det. Og jeg er ved at få det virkelig dårligt pga det. Jeg føler det er mit ansvar at passe på gam og holde hans humør oppe og det stresser mig at skulle passe på og være forsigtig og jeg føler jeg er ved at få en mindre depression af det. Jeg ved ikke om det er noget i hjælper med eller kan hjælpe med men jeg ville bare prøve.

2018-02-02 12:13:34

Kære pige på 17. Tak for dit brev. Det er ikke helt som du skriver inden for vores målgruppe, men jeg vil gerne forsøge at hjælpe dig alligevel. Jeg tror det er vigtigt at få skilt tingene ad - Din vens sindsstemning og tristhed og din store omsorg for ham parret med at du føler skyld, hvis han ikke er glad - også selv om det slet ikke har noget med dig at gøre. Jeg tænker du påtager dig et alt for stort ansvar for noget, som du i virkeligheden ikke kan gøre noget ved. Jeg vil egentlig foreslå, at I begge - hver for sig - kontakter Børns Vilkårs Børnetelefon. I skal ikke lade jer forstyrre af, at det hedder noget med børn. De tager sig også af unge menneskers problemer og udfordringer. I kan ringe gratis og anonymt til BørneTelefonen på 116 111. BørneTelefonen er åben alle dage, året rundt, fra kl. 11 til 23. Børnetelefonen har også mulighed for chat eller SMS. Så jeg vil foreslå, at I begge hver for sig kontakter telefonen i første omgang - din ven fora t finde ud af, hvorfor han er så ked af det og kun har dig til at gøre sig glad. Og du, for at kunne finde din vej i, hvordan du på den ene side hjælper ham, for det oplever jeg tydeligt, du gerne vil - og på den anden side, hvordan du kan passe på dig selv også, så du ikke kommer til at føle skyld for noget, du ikke er skyld i og ikke har indflydelse på heller. De varmeste hilsner til Jer begge to

Anne

Se svaret

chat med osbesøg os her