NB! TELEFONEN HOLDER LUKKET I EFTERÅRSFERIEN (UGE 42). TELEFONEN ER ÅBEN IGEN MANDAG D. 23. OKTOBER.

 

TELEFONRÅDGIVNING

Ring til os på 2067 0506 mandag, tirsdag, onsdag og torsdag fra 16 – 19 og få professionel rådgivning, hvis du er udsat for vold i din familie eller fra din kæreste. Du kan også få hjælp til, hvad du kan gøre, hvis du kender en, der lever med vold.

VI LYTTER TIL DIN HISTORIE

Når du ringer til telefonrådgivningen i vores åbningstid, kommer du direkte igennem til en rådgiver. Du kan fortælle om dine oplevelser, få hjælp til, hvad du kan gøre, og hvad det vil betyde for dig. Hos os kan du tale med en professionel fagperson uden at fortælle dit navn. Din historie bliver mellem os.

VI GIVER DIG GODE RÅD

Når du ringer til os, får du gode råd af en rådgiver, der har mange års erfaring med at hjælpe børn og unge, der har været udsat for familie- eller kærestevold. Du kan få hjælp til, hvilke veje, du kan gå. Sammen kan i tale om de forskellige muligheder du har, men det er op til dig, om du vil følge rådene.

VI HJÆLPER DIG VIDERE MOD ET LIV UDEN VOLD

Når du ringer til os, har du allerede taget første skridt mod et liv uden vold. Derfra kan vi hjælpe dig videre på den måde, der er bedst for dig. Måske skal du have støtte til at få snakket med dine forældre eller kæreste. Det kan være, at du skal have hjælp fra et andet sted, eller at du skal have kontakt med socialforvaltningen i din kommune.

RING TIL OS

Vores rådgivere sidder klar ved telefonen mandag, tirsdag, onsdag og torsdag fra 16 – 19. Ring til os på 2067 0506.

I telefonrådgivningen sidder professionelle rådgivere med en relevant, faglig baggrund, der har mange års erfaring med at hjælpe børn og unge, der har været udsat for vold. De ved, hvad du har ret til, og kan hjælpe dig med gode råd.

FÅ HJÆLP HER

Chat med en rådgiver og få hjælp til netop din situation.
Chatten er åben mandag, tirsdag, onsdag og torsdag fra 16 – 19
Chat med os her!
Skriv til vores brevkasse helt anonymt og få svar inden for 24 timer. Brevkassen er altid åben.
Skriv til os her!
Besøg Basen i København og få en snak med en af vores rådgivere, eller få en snak med en af vores rådgivere pr. telefon. Ring på 2067 0506 eller send en mail til basen@brydtavsheden.dk for at aftale tid. Telefonen, for at aftale tid, er åben mandag – torsdag fra 9-16 og fredag fra 9 – 15.
Læs mere om Basen her!