Hvad kan tegnene på et voldeligt kæresteforhold være?
Tidlige tegn på et voldeligt kæresteforhold kan være, at den ene
part gerne vil kontrollere alt, hvad den anden tænker og gør. Det
kan fx være at begrænse den anden i at se sine kammerater, eller
måske tjekke den andens sms'er, e-mails og facebook-profil for hele
tiden at holde øje med, hvem kæresten har kontakt med. Tidlige tegn
kan også være, at den ene part gradvist bliver mere kritisk over
for sin kæreste, fx ved at kritisere vedkommendes udseende,
intelligens, bekendtskaber osv.
Måske har du en kammerat, der er i voldeligt kæresteforhold.
Tegnene kan fx være, at din kammerat trækker sig mere ind i sig
selv og ikke længere deltager i de ting, som I normalt har gjort
sammen. Det kan fx være, at han/hun dropper videoaftenerne,
fodbolden eller andre aftaler. Hvis du er i tvivl om, at din
kammerat er i et voldeligt kæresteforhold, så spørg eller skriv en
sms til din kammerat og fortæl, at du er bekymret for ham/hende.
Det første skridt til at stoppe volden er ved at tale om den, og du
kan hjælpe din kammerat ved at tale med ham/hende om volden.
Tag testen 'Test dit forhold', hvis du er i tvivl
om, hvorvidt du er i et voldeligt kæresteforhold.
Tilbage